Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du bruger skywire.dk, hvorfor, hvor længe og hvem der får dem.
Version: 0.3 (første udgave)
Hvem er dataansvarlig?
Skywire ApS, Rolfsgade 75, 6700 Esbjerg, CVR-nr. 35231196, er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på skywire.dk.
Du kan kontakte os på 3222 6060 eller info@skywire.dk.
Når du bare læser siden
Som almindelig besøgende får du ingen cookies, og vi indlæser intet fra tredjepart. Se siden Cookies.
Vores server skriver en teknisk logfil med din IP-adresse, tidspunktet og hvilken side der blev hentet. Vi bruger den til drift og sikkerhed og til at opdage misbrug. Det, du søger efter i adressefeltet, står ikke i loggen.
Programmet bag siden skriver desuden en driftslog med udfaldet af det, du gjorde (fx at en besked blev sendt eller afvist). Den indeholder hverken din IP-adresse eller dine oplysninger fra formularerne.
Retsgrundlaget er vores interesse i en sikker og stabil drift.
Opbevaring: Serverloggen opbevares i højst 14 dage og slettes derefter automatisk. Driftsloggen indeholder ingen personoplysninger.
Når du tjekker en adresse
Du skriver en adresse. Det, du skriver, sendes fra vores server til Klimadatastyrelsens Adressevælger (Danmarks Adresseregister) for at finde forslag. Din IP-adresse sendes ikke dertil.
For at forhindre, at nogen systematisk gennemløber adresser, gemmer vi din IP-adresse, tidspunktet og hvilke adresser (DAR-id'er) der er slået op. Slår nogen usædvanlig mange adresser op, blokeres IP-adressen midlertidigt. Vi bruger din IP-adresses land til at begrænse opslag og beskeder fra lande uden for Danmark, EU/EØS og Norden. Landet slås op i en lokal database, så din IP-adresse sendes ikke til nogen.
Retsgrundlaget er vores interesse i at beskytte siden mod misbrug.
Opbevaring: IP-adresse, tidspunkt og opslåede adresser slettes automatisk efter 48 timer. En blokering af en IP-adresse gælder i højst 7 dage og slettes, når den udløber.
Når du skriver til os
Du kan skrive til os i kontaktformularen eller sende en henvendelse, når du har tjekket din adresse. Du oplyser navn, e-mail og telefonnummer, og du kan skrive en besked. Fra adressetjekket følger den adresse, du valgte, med. Oplysningerne sendes som en e-mail til info@skywire.dk og bruges til at kontakte dig og besvare din henvendelse.
Intet gemmes i hjemmesidens database. Formularerne sender kun beskeden videre som mail. Beskeden ligger derefter kun i Skywires postkasse. For at begrænse misbrug tæller vi, hvor mange beskeder der kommer fra samme IP-adresse og samme e-mailadresse. IP-adressen gemmes i tælleren, e-mailadressen gemmes ikke, kun et tal, der ikke kan føres tilbage til den.
Retsgrundlaget er dit ønske om, at vi kontakter dig (en forespørgsel før en eventuel aftale).
Opbevaring: Vi gemmer din henvendelse, så længe vi har brug for den for at hjælpe dig og følge op, fx indtil vi kan tilbyde fiber på din adresse. Bliver du kunde, gemmes den som en del af dit kundeforhold. Vi sletter henvendelser, vi ikke længere har brug for. Tællerne med IP-adressen slettes automatisk efter 48 timer.
Kontrol af din e-mailadresse
Når du skriver en e-mailadresse i en formular, kontrollerer vi, at den ser rigtig ud, og at domænet (delen efter @) findes og kan modtage mail. Det sker ved et DNS-opslag. Kun domænet sendes til DNS-opslaget, aldrig hele din adresse. Opslaget går til serverens almindelige DNS-tjeneste.
Ligner domænet et almindeligt (fx gmail.com) med en tastefejl, spørger vi, om du mente den rettede adresse. Svaret på opslaget huskes kun i hukommelsen i en time, så vi ikke slår det samme domæne op igen og igen.
Opbevaring: Svaret gemmes kun i serverens hukommelse i op til 1 time og ikke på disken.
Messenger
Du kan skrive til os på Facebook Messenger. Linket åbner Messenger, og Facebooks egne vilkår og privatlivspolitik gælder, når du skriver til os dér. Vi indlæser intet fra Facebook på vores egne sider.
Hvem får oplysningerne?
Siden og vores e-mails kører på Skywires egne servere. Vi bruger vores egen mailtjeneste og ingen ekstern hosting-udbyder, så oplysninger fra formularerne sendes kun til Skywire. De eneste eksterne tjenester er Danmarks Adresseregister, som får det, du skriver i adressefeltet, til adresseforslag, og Datafordeleren: kommer du fra tjekditnet.dk, slår hjemmesiden din adresse op dér ud fra adressens id (DAR-id). Der sendes kun adresse-id'et, ingen oplysninger om dig. Vi sælger aldrig oplysninger og bruger dem ikke til markedsføring.
Vi kan give dit navn, din adresse og dine kontaktoplysninger videre til underleverandører, der udfører arbejde for os, fx installation eller gravning, når det er nødvendigt for at udføre opgaven. De må kun bruge oplysningerne til det arbejde.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet eller slettet, begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen og få dem udleveret. Hvis behandlingen bygger på dit samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage.
Kontakt os på info@skywire.dk eller 3222 6060. Er du utilfreds, har du mulighed for at klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).